Et bedre Billund for Billunds borgere og virksomheder

Jeg hedder Martin Ebmark og stiller op til kommunalbestyrelsen i Billund Kommune.

Hvis jeg bliver valgt ind, vil du få et medlem af kommunalbestyrelsen, der vil arbejde målrettet og professionelt for at skabe endnu mere vækst og udvikling i Billund til gavn for hele kommunen – og som vil gøre Billund til en bedre by for byens borgere.
Jeg har en baggrund, hvor jeg netop har været med til at skabe udvikling og vækst i mange organisationer, og det er jeg sikker på, at jeg også kan bidrage med for Billund.

Du kan se her på siden, hvilke mærkesager jeg vil fokusere på, hvis jeg bliver valgt ind, og jeg håber, at du kan identificere dig med en del af dem og vil give mig din stemme den 18. november. Så garanterer jeg at kæmpe for en endnu bedre by til dig.

Følg mig på Facebook

Billund for Billunds borgere

Billund skal have bedre skole- og fritidsfaciliteter, og vores fantastiske store virksomheder skal bidrage mere til at skabe fordele for byens borgere. På samme måde ønsker jeg, at vores turistattraktioner giver flere fordele til borgerne i Billund.

Involvering af vores internationale borgere

Vi har et kæmpe potentiale i vores internationale borgere – men også et ansvar for at få dem til at føle sig hjemme. Jeg ønsker at være deres talerør, så de kan blive bedre integreret i byen, og så de bliver en mere aktiv del af hverdagen.

Optimale betingelser for erhvervslivet

Jeg ønsker at være erhvervslivets talerør i byrådet og arbejde for at skabe de bedste forudsætninger for virksomhederne i Billund. Jeg er selv leder i erhvervslivet og har været det gennem hele mit voksne liv, så det ligger helt naturligt for mig at sikre, at kommunen skaber de helt optimale betingelser for, at vores virksomheder kan udvikle sig.

Et bedre Billund for børnene og de unge

Vores børn og unge mennesker skal have bedre skole- og fritidsmuligheder. Eksisterende faciliteter skal opgraderes gevaldigt. Vores børn og unge skal virkelig mærke, at de bor i Capital of Children. De skal have de bedste skolemuligheder – både hvad angår faciliteter og læring. Og de skal have masser af muligheder for fritidsaktiviteter.

Vækst i Billund til fordel for alle

Jeg vil arbejde for at skabe vækst i Billund by – til fordel for alle borgere i kommunen. Vækst giver muligheder for at kunne gøre vores skønne by og kommune endnu bedre, end den allerede er. Bedre for de borgere, der bor i byen, dem, der kommer til at bo her i fremtiden, og dem, der besøger os som turister.

Vores store virksomheder skal tage ansvar for byen

Vi er en lille by med store virksomheder, der fylder meget – og det er positivt. Men det kræver også, at virksomhederne tager ansvar for byen og ikke bliver små lukkede ”byer i byen”. Jeg vil arbejde målrettet for, at vores store virksomheder bidrager til en bedre by for Billunds borgere.

Bedre skole- og fritidsfaciliteter

De fleste vil nok være enige med mig i, at vores skole- og fritidsfaciliteter trænger til en gevaldig opgradering. Så det kan blive attraktivt for vores børn og unge at gå i kommunens skoler, og så der er optimale rammer for vores fritids- og sportsaktiviteter.

Turisme-fyrtårn

Vi har en unik platform og mulighed. Vi har allerede flere fantastiske parker og en lufthavn, men vi skal meget mere. Både flere attraktioner, så vi bliver Danmarks turist-fyrtårn, og bedre branding, så turister ved det. Og dette skal komme byens borgere til gode.

Om mig

Jeg er CEO på Airport Hotel Billund og er selv tilflytter til Billund fra udlandet. Så jeg ved, hvordan det er at komme til byen som borger fra et andet land. Jeg arbejder meget resultatorienteret og ønsker at skabe bedre forhold for borgerne i Billund ved at skabe vækst og involvere vores internationale borgere mere i byens liv.
Følg mig på de sociale medier

Cookie-indstillinger